Når du har taget dit Open Water Kursus, er næste skridt at tage Advanced Open Water. Hvis du er vild med at dykke, er det en god ide at tage Advanced kurset, da du bliver en bedre dykker og mere tryg i vandet. Det gør din oplevelse under vandet meget bedre.
Hvilken fordel er der ellers ved at tage et Advanced Open Water Kursus? Jo, det bedste ved kurset er, at du kan få lov til at dykke ned til 30 meter, og dermed komme på dyk, der tager dig til vrag eller dybe klippevægge.
Hvad skal der ske på et Advanced Open Water kursus?
Kurset består af ny teori og 5 forskellige adventure dyk, hvor du bliver trænet i dykkerfærdigheder. Desuden vil du udvide din dybdegrænse til 30 meter samt din selvsikkerhed som dykker. Hvor fedt er det ikke lige?
De 5 adventure dyk på kurset er:
– Peak Performance (sommer) / Tørdragt (vinter)
– Navigation
– Søg & hæv (sommer) / Natdyk (vinter)
– Dybde
– Strøm
Hvilke krav er der for at starte på Advanced Open Water kurset?
For at kunne starte på kurset, er det nødvendigt, at du opfylder nogle bestemte krav.
- Det første er naturligvis, at du skal have bestået Open Water Kursus.
- Du skal være minimum 12 år gammel.
- Dit sidste dyk skal have foregået inden for de sidste 3 måneder.
Hvad koster et Advanced Open Water Kursus?
Kurset koster samlet set 2.600 kroner (priser herhjemme). De 2.000 kroner er selve kurset, og de 600 kroner er udgifter til de materialer, der hører med til kurset.
Det kan sagtens ske, at kurset er billigere i udlandet 😊
Er det bedst at tage kurset i Danmark eller i udlandet?
Om du helst vil lære at dykke i Danmark eller i udlandet, er udelukkende op til dig. Steffan har selv taget alle sine kurser i udlandet, og har fået meget ud af det, da han på den måde har lært alle de engelske udtryk – og det har kommet ham til gode flere gange 😊
Men, hvis du er mere tryg ved at have en dansk instruktør og materialer på dansk, vil vi naturligvis anbefale dig at tage det herhjemme i Danmark, inden du drager ud i den store farverige verden 😊
Har du ikke allerede taget et dykkercertifikat, men godt kunne tænke dig det, så har vi her skrevet lidt om, hvordan du kommer i gang.
Rigtig god fornøjelse!