THY

Oplev naturskønne Thy: en perle i den danske natur

En tur til den nordvestlige del af Danmark (nærmere rettet Thy) er en helt fantastisk oplevelse. I Thy har du mulighed for at komme ud og opleve rigtig mange ting uden at skulle bruge flere timer på at køre fra sted til sted. I indlægget her vil vi fortælle lidt om nogle af de steder i Thy, som vi holder meget af.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi rejser en del til eksotiske destinationer. Men, vi vil ikke lægge skjul på, at vi også holder meget af den danske natur i sin vilde og rå form. Derfor synes vi også, at der her på bloggen skulle være plads til forslag og ideer til, hvad du alt kan få af oplevelser herhjemme i Danmark. Og vi starter i Thy.

Hvor kan du overnatte i Thy?

Der er flere muligheder for at have base i Thy, mens du er på tur; du kan f.eks. leje dig ind på nogle af de forskellige campingpladser, der er heroppe, hvis du gerne vil holde din ferie inden for et vidst budget.

Hvis du er til lidt mere luksus og knap så meget budget, kan du også finde fine og gode hoteller; f.eks. Hotel Thinggaard i Hurup, hvor der her er mulighed for rigtig lækker mad samt afslapning i Sydthy Kurbad.

Oplev naturen i shelter ved Lodbjerg Fyr

Hvis du virkelig gerne vil ud og opleve den smukke natur, som Thy består af, kan vi klart anbefale, at du overnatter i nogle af alle de flotte shelters, som står rundt omkring i Nationalpark Thy.

Du finder bl.a. en shelter ved Lodbjerg Fyr (15 minutters kørsel fra Hurup), som er beliggende på en lækker og velholdt plads med bålsted og mulighed for selv at hugge brænde. Lige op og ned ad shelterpladsen finder du Lodbjerg Klithede, som er et helt fantastisk område.

Her har du udsyn så langt øjet rækker – og kan du godt lide at vandre, er der god mulighed for at følge mindre stier ned til vandet.

Derudover har du også mulighed for at komme op i Lodbjerg Fyr og nyde den gode udsigt over heden og Vesterhavet.  Fyret blev bygget i 1883, og er 35 meter højt.  

Hvad kan du ellers opleve ved Lodbjerg?

Lodbjerg Kirke er Danmarks 2. mindst kirke.

Når nu du er ved Lodbjerg Fyr, skal du ikke snyde dig selv for en tur til Lodbjerg Kirke. Kirken er Danmarks 2. mindste kirke med plads til 50-60 personer, og er Danmarks mindste landsbykirke, og skulle være opført mellem 1490 og 1540.

Vestervig Kirke tæt ved Hurup er Danmarks største landsbykirke.

Når nu du er i gang med at kigge på kirker, kan du også lige så godt tage et smut forbi Vestervig Kirke, som i modsætning til størrelsen på Lodbjerg Kirke, er Danmarks største landsbykirke. Det vil sige, at du så inden for en times kørsel både set en af de mindste kirker i Danmark samt den største landsbykirke.

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Du vil måske også kunne lide...

  1. Lige som jer er vi også vilde med både eksotiske oplevelser under fremmede himmelstrøg og dansk natur og shelterhygge. Det er så priviligeret at have mulighed for begge dele. Det er MEGET længe siden, at vi har været i Thy. Måske vi skulle kigge i den retning i løbet af 2019. Tak for inspiration!
    Glade rejsehilsner
    Anne Marie/Two Danes On Tour

    1. Backpacking The World siger:

      Hej Anne Marie,

      Dejligt, at vi kan give lidt inspiration videre til andre – også uden det behøver være eksotisk 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *