Forestil dig, at du kan tage hen, hvor end du gerne vil. Uden at tænke på, om planterne derhjemme skal vandes, eller om naboen kan tømme postkassen. Det er det, vi drømmer om. På fuldtid. Vi søger eventyret. Simpelthen fordi vi ikke kan lade være. Derfor arbejder vi lige nu på drømmen om at rejse og bo i en autocamper på ubestemt tid.
De seneste år er det for Steffan og mig blevet ret klart, at vi ikke er traditionsbundne typer, der drømmer om alt det, alle andre går og om: hus med have, en Volvo i garagen og en hund, der graver i haven. Hunden har vi, og kan vi heller ikke undvære – men de andre ting kan vi ikke få til at harmonere med det, vi gerne vil, den måde vi lever vores liv på, og det vi i bund og grund har lyst til.
Vi bliver ofte spurgt, om ikke vi snart skal en tur op ad kirkegulvet (vi har været kærester i mere end 7 år) eller købe et hus. Det må vi afvise blankt. Vi vil hellere prøve det uvisse og spændende ved at rejse og bo i en autocamper frem for at fyre pengene af på noget, vi ikke ved, om vi vil bo i om 3 år.
Vi er ikke gode til at bo det samme sted i længere tid
Vi rejste Asien tynd i 2019 i et halvt års tid og kom i maj 2019 hjem til Danmark igen og bosatte os i Lind ved Herning, fordi jeg havde søgt ind på Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademi Midtvest og Steffan ville ind i rejsebranchen. På dette tidspunkt lovede vi hinanden, at vi ikke måtte tale om at rejse det næste år – fordi vi godt ved, hvad det gør ved os.
Et halvt års tid efter kunne vi godt mærke, at det blev svært at overholde. Så her begyndte tankerne om et roadtrip i Norge at spire. Hvad vi ikke vidste var, at det skulle blive spadestikket til drømmen om at prøve at bo i en autocamper på fuldtid, mens vi kører Skandinavien og Europa rundt, fordi jeg lykkedes med at starte egen virksomhed og Steffan ikke fik jobbet ved Jysk Rejsebureau. Hvad gjorde vi så? Jo, vi begyndte at planlægge den næste rejse, for hvad var meningen så med at bo i Lind? 😉
Selvom vi virkelig gerne ville, er vi p.t. ikke særlig gode til at bo det samme sted over længere tid. Vi begynder ganske enkelt at kede os, fordi det bliver for dagligdagsagtigt. Vi bryder os ikke så meget om hamsterhjulet, da vi bliver kvalt i det og nærmest panikker. Derfor er vi nu fuldt og fast besluttet på, at vi giver drømmen om at rejse rundt i og bo i en autocamper fuld skrue.
Når man skal blive enige om et budget…
For overhovedet at komme i gang med drømmen om at rejse og bo i en autocamper, kræver det, at der bliver fastlagt et budget for, hvad man gerne vil give for en autocamper. Oooog det har taget lidt tid 😉 Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er den meget sønderjyske, nærige type, mens pengene sidder lidt mere løst på Steffan. Vi har derfor forhandlet meget frem og tilbage, og er blevet enige om at kigge på autocampere, der ligger i en prisklasse mellem 80.000 – 150.000 kroner (jeg er dog mest til maks 120.000 kroner og faktisk helst et godt stykke under 100.000 😉).
Hvordan får man så råd til det, og kan det egentligt godt lade sig gøre?
Først troede vi slet ikke, det var muligt at få en god autocamper i den prisklasse. Men det er det faktisk! Nogle er nærmest lige til skrot, mens andre er forholdsvist nyrenoverede og bare har brug for en ny ejer hurtigst muligt. Drømmer du derfor om det samme, behøver du altså ikke et dyrt banklån for at finansiere drømmen!
Læs også: Sommerferieguide: 12 gratis oplevelser i Jylland
Vi er ikke så meget til banklån og har kun haft ét eneste til Steffans Mazda 2, som vi betalte på et år, simpelthen fordi vi føler, det binder os mere end hvad godt er. Derfor sparer vi op til autocamperen, så vi kan betale det fulde beløb med rede penge – det synes vi, giver os den ultimative frihed!
Vi håber naturligvis, at vi kan give Steffans fine bil i bytte, da det vil give en del luft i budgettet. Ellers er planen at vi hver især lægger minimum 3.000 kroner og helst 5.000 kroner over hver måned på opsparingen (mere kan selvfølgelig også gøre det). For med det når vi faktisk ret langt på et år! Det kræver selvfølgelig disciplin – men når det gælder rejser, finder vi altid nogle gode veje til at skære helt ind til benet.
Tålmodighed er en dyd
Med et budget fastlagt for, hvad der skal realisere vores drøm om at rejse og bo i en autocamper, drejer det sig nu ene og alene om tålmodighed. For vi vil SÅ gerne rejse. Lige NU. Jeg er nok den, der er mest ramt af rejsefeber – om det er fordi, jeg arbejder hjemme og kigger ud af det samme vindue hver dag, ved jeg ikke. Men rejse vil jeg virkelig gerne hurtigst muligt. Jeg (og nogle gange Steffan), skal derfor lige trække vejret og sige, at det hele er okay, og at det bliver godt ved at vente. Men nøj hvor er det svært, når tankerne hele tiden kredser om det og trangen til frihed virkelig trænger på.
Tiden går… Og vi planlægger!
Det bedste middel mod utålmodighed og rejsefeber er at planlægge sig ud af det. Det hjælper altid at se videoer, læse artikler og lægge endnu flere budgetter. Derfor er vi nu kommet frem til, at vi starter med at køre langs den norske vestkyst. Når vi når helt op nordpå, kører vi enten ned langs den norske grænse eller fortsætter ned langs grænsen på den svenske side.
Har du derfor nogle tips til en rute, der går fra nord til syd, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet!
Fedt indlæg. JEG ER HELT 100% ENIG!!! Jeg elsker at rejse med et ”lille hjem”. Autocamper er for fedt. Dog har jeg faktisk aldrig selv prøvet at rejse med autocamper, men blot i en van med et par madrasser, køleboks, en lille kommode med tøj og andet osv i. Lidt hjemmelav, men det fungerede SÅ godt. Min kæreste og jeg tog til Sverige og Norge i næsten to måneder, hvor vi fik vores ting opbevaret hos Pelican Self Storage. Det har varet fedt, fordi vi kunne opbevare alle vores ting fra lejligheden i mens vi lejede den ud i de to måneder. Min kæreste mistede desværre sit job, men jeg har kunne heldigvis arbejde fra computeren, så det fungere bare så godt og faktisk var det billigere for os at rejse rundt og sove i vores van i mens huslejen blev betalt. Yay. Anyways. Jeg er vild med din blog og glæder mig så meget til at verden åbner op igen, så vi alle kan komme rundt til mange nye steder igen. Kram herfra! <3
Hej Nanna,
Dejigt, at du er enig – så er vi nok ikke helt forkerte på den. En van bliver dog for lille til os, nu hvor det skal være mere permanent – men det lyder rigtig fedt 🙂
Mvh
Mia