Lavet i sponsoreret samarbejde med Fjällräven (Reklame)
Der er ikke noget så hyggeligt som at pakke bilen og køre afsted mod bjerge, strand eller andre horisonter. Det seneste halvandet år har jeg været utrolig meget på landevejen særligt i Norge og Sverige. Derfor har jeg efterhånden brugt min egen pakkeliste til kør selv ferie nogle gange – og nu vil jeg gerne dele den med jer!
Min pakkeliste til kør selv ferien tager udgangspunkt i, at der står en masse naturoplevelser på menuen. For jeg er ikke så meget til solbadning. Der skal ske noget! Derfor er der som regel noget vandring på menuen – og det kræver lidt mere end en t-shirt og et par shorts.
Skal du også på en kør selv ferie i Bayern, Sverige eller måske endda Norge, og vil du også afsted på eventyr i naturen, tænker jeg sagtens, du kan blive inspireret af min liste.
Listen tager også udgangspunkt i, at det har været med en lejet bil, når jeg har været afsted på et roadtrip. Jeg har derfor ikke skulle tænke på registreringsbevis, forsikringspapirer, værktøj eller andet nødvendigt i bilen, da det har været en del af lejen.

Min pakkeliste til kør selv ferie og roadtrip
Der er ikke noget værre end at køre afsted for så at komme i tanke om noget, man har glemt. Det håber jeg, at jeg kan hjælpe dig til at være fri for med den pakkeliste til kør selv ferie, som jeg har justeret til over flere gange i forbindelse med mine rejser 🙂
Dokumenter og lignende:
- Pas
- Det blå sygesikring
- Kørekort
- Valuta/kreditkort
- GPS (eller data nok til at bruge GPS på mobilen. Download os gerne til offline brug)
- Eventuelle billetter til en færge
- Vignetter (hvis turen går til f.eks. Østrig eller Schweiz)
- Miljømærkat
Til køreturen:
Når jeg har været afsted på roadtrip op gennem Sverige, rundt i Norge eller ned gennem Tyskland, er den første regel, at der skal være snacks og drikke til rådighed. For det skal jo være hyggeligt 🙂
Ellers plejer jeg at pakke:
- Toiletpapir (du ved aldrig, hvornår uheldet er ude)
- En god madpakke, grøntsager, frugt og brød
- Sprit og vådservietter
- Dagsrygsæk til pungen, rejsedokumenterne og kameraet (jeg kan anbefale modellen Räven fra Fjällräven. Jeg har selv en 20 liters (reklame))
- Biloplader til mobil og powerbank
Rygsækken/kufferten:
Nu er jeg selv typen, der altid rejser med rygsæk i backpackerstil. For så kan jeg have den med mig på længere vandretur i fjeldene, hvor der skal mad, tøj og udstyr med.
Det er selvfølgelig forskelligt, hvad jeg pakker alt efter, om det er sommer eller vinter, og om jeg skal være afsted en uge eller to. Jeg har undladt det, jeg plejer at pakke til hunden.
Her er, hvad jeg kommer i rygsækken:
- Vandrestøvler
- Kondisko (så der er et par til at skifte med)
- 2-3 Vandresokker i uld
- 1-2 Vandrebukser (jeg har vandrebukser fra Fjällräven (reklame))
- 1-2 Vandretights (jeg har Abisko Värm Trekking Tights fra Fjällräven (reklame))
- Basislayer i uld (især godt til vandring om vinteren eller foråret)
- Basislayer t-shirt (jeg har Abisko Wool fra Fjällräven (reklame))
- Genser/sweater
- Fleecetrøje (jeg har Övik Fleece fra Fjällräven (reklame))
- Regnjakke
- Handsker
- Tørklæde
- Hue
- Et sæt pænt tøj (hvis nu der skal spises på restaurant)
- Kamera og bærbar med oplader
- Mobiloplader
- Trangia + gas + lighter
- Sovepose og liggeunderlag
- Toilettaske med sæbe i rejsestørrelse, tandbørste og andet nødvendigt
- Solcreme (forår og sommer)

Det er nemt at komme til at pakke for meget. Min erfaring er, at jeg altid bruger mindre, end hvad jeg har pakket. For skal jeg vandre meget, ender jeg stort set altid med at bruge det samme tøj, medmindre det er vådt. Lugter det, er det bare at hænge udenfor, så er det frisk og lækkert igen dagen efter 🙂


Jeg håber, at min pakkeliste har hjulpet dig en smule med at pakke nogle gode og brugbare ting til kør selv ferien – og at du får nogle rigtig gode oplevelser!
Læs også: Roadtrip Norge i telt i april – En guide