Empire state building
NEW YORK CITY

Rejseguide New York: Sådan oplever du ”The big apple” på budget

New York City er en storslået by, og behøver ikke nogen videre introduktion – for alle kender til byen, som aldrig sover. Dog vil vi alligevel gerne give vores bud på, hvordan du bedst oplever USA’s mest befolkede by uden at tømme lommerne fulstændigt.

Der er mange ting at lave i New York – og det er ikke for sjov, at den bliver kaldt verdens hovedstad. Byen kan virke overvældende, og vi har derfor samlet de bedste tips til byen og dets oplevelser, så du kan..

Hvor finder man billige flybilletter henne?

Der er efterhånden mange flyselskaber, som flyver til New York City. Det har en positiv effekt på priserne, hvilket kommer dig til gode, hvis du rejser dertil på budget. Vi bruger altid Travelmarket.dk til at finde de billigste flybilletter. Det er en rejsesøgemaskine, som gennemsøger hele nettet for de billigste flybilletter.

Et godt tip: Husk at slette dine cookies, inden du beslutter dig for at købe billetten. De husker dine tidligere søgninger, og kan derfor have en effekt på priserne.

Hvordan finder man billig overnatning i New York?

Vi bruger altid booking.com til at booke billige overnatninger, når vi rejser. Vi synes, det er den mest brugervenlige bookingside. Opretter du en bruger derinde, vil du blive tilbudt yderligere nedslag i prisen – og er du en hyppig rejsende, vil du også blive tilbudt gratis overnatninger.

På Booking.com bookede vi os ind på et hostel 15 minutter fra Manhattan i 6 dage. Det kostede 6.000 kroner for 2 mand, og var noget af det billigste, vi kunne finde. Der var fællesbad og køjesenge i et lille værelse, så der stod ikke luksus malet på væggene. Men, når du er i New York bruger du alligevel ikke tiden på hotelværelset – vi klarede os fint og sov godt om natten 😊

Hvis du gerne vil spare 10% på dit næste ophold gennem booking.com, kan du booke gennem linket her.

Hvordan kan du opleve på meget som muligt på budget?

Oplevelser er der nok at vælge imellem i New York. Så mange at det kan blive helt uoverskueligt. Vi valgte derfor at købe et New York Pass, hvor vi fik fri adgang til mere end 100 top attraktioner. Kortet aktiveres, når du besøger den første attraktion. Vi valgte at købe et 5-dages kort.

Vi var super glade for at have købt det, da vi nemt og hurtigt fik overblik over hvilke attraktioner, vi kunne og skulle besøge. Desuden kunne vi flere steder springe køen over 😊 Kortet er tjent hjem igen, hvis du besøger tre attraktioner for hver dag, du har kortet.

 

Hvilke attraktioner skal du opleve i New York?

Da vi var i New York City i 6 dage, måtte vi naturligvis prioritere, hvad vi skulle se. New York er en stor by, og du kommer nemt til at gå rigtig mange kilometer – derfor er det mest realistiske ofte cirka 3 attraktioner om dagen. Vi brugte vores New York Pass til følgende attraktioner:

1. Times Square på Manhattan

New Yorks svar på Københavns Rådhuspladsen er Times Square med sine ikoniske lysreklamer, teatre, shopping, gadegøgl og restauranter. Det er en sand magnet for turister – og det var det også, da vi tog derhen. Det er en overvældende oplevelse med alle billboards og turisterne – og derfor vi synes klart, Times Square skal placeres på toppen af must see-listen.

2. Empire State Building – toppen af Manhattan

Empire State Building var på vores liste i høj konkurrence med Times Square på Manhattan. Den 381 meter høje bygning er et velkendt symbol på Manhattan, og SKAL bare opleves. Det er en populær attraktion, og derfor skal du også sætte god tid af til at komme derop selv med et New York Pass. Vi kunne heldigvis springe billetkøen over og gå direkte til sikkerhedsscreeningen – men det var vi jo ikke de eneste, der kunne 😉

Samlet set stod vi i kø i cirka 45 minutter, og da vi endelig nåede observatoriet på 86. etage, var der fyldt med turister, som ville have det perfekte billede. Så et godt råd er, at du skal væbne dig med tålmodighed – men så får du også en oplevelse, du sent vil glemme 😊

3. Top of the Rock – 360 graders udsigt over Manhattan

Top of the Rock var også klart en af vores favoritter på listen. Med en 360-graders panoramaudsigt over Manhattan, får du virkelig lidt af en oplevelse!

4. Hop-on-hop-off bus

Med dit New York Pass kan du også komme med hop-on-hop-off busserne. Vi valgte at gøre det midt på turen, da vores ben var begyndt at blive lidt ømme efter alle de tilbagelagte kilometer. Der er forskellige ruter, og det er derfor en nem, hurtig og komfortabel måde at se andre dele af New York på 😊

Vi valgte at tage med bussen, da vi skulle se Frihedsgudinden, 9/11 Memorial Museum og Brooklyn Bridge. Seværdighederne lå et godt stykke fra vores hostel, så derfor var det klart den bedste måde at komme til seværdighederne på.

5. Frihedsgudinden

Frihedsgudinden behøver ikke nogen introduktion. Den verdenskendte statue er naturligvis et must. Du kan komme ret tæt på hende med hop-on-hop-off busserne, og vil du gerne endnu tættere på, hopper du bare af bussen og fortsætter hen til billetboderne. Vi valgte ikke at sejle ud for at se hende, da der var rigtig mange turister i kø den dag. Men, vi fik et rigtig godt udsyn til hende øverst på bussen 😊

6. 9/11 Memorial Museum

Uanset om du er fan af museer eller ej, vil vi gerne anbefale 9/11 Memorial Museum i Lower Manhattan. Der er en helt speciel stemning, så snart du træder ind. Museet oplyser rigtig godt om, hvad der skete under og efter terrorangrebet. Dog kan det virke lidt absurd, når du kommer igennem souvenirbutikken. Vi brød os ikke om tanken om at tjene penge på en katastrofe, så vi skyndte os igennem. Men det er også det eneste negative at sige om museet. Udenfor kan du se mindesmærker fra der, hvor tårnene stod.

7. Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge er en af tre broer, der forbinder bydelene Manhattan og Brooklyn. Den er 1834 meter lang, og er en af de smukkeste broer, vi har set på vores rejser rundt i verden. Vi kan klart anbefale at gå et stykke på Brooklyn Bridge. Der er en særlig stemning af ivrige turister og New York’ere på vej til og fra arbejde. Du kan gå på det øverste dæk af broen, som er kombineret gang- og cykelsti. Herfra har du en helt fantastisk udsigt over store dele af Manhattan.

Et godt tip: Kom gerne tidligt, inden der kommer for mange turister.

Hvilke andre seværdigheder er værd at besøge?

1. Gåtur i Central Park

Hvad er en ferie i New York uden at have besøgt Central Park? Den 4,1 kilometer lange og 825 meter brede park er den mest besøgte bypark i USA. Den er et åndehul for New Yorks beboere – og det kunne vi godt forstå hvorfor: de høje bygninger og støjen fra trafikken synes nærmest at forsvinde, så snart man træder ind i parken. Inde i parken finder du intet mindre end det ikoniske springvand fra ”Friends”, som vi naturligvis også måtte forbi 🙂

2. Guidet tur på Madison Square Garden

Madison Square Garden er en kæmpe arena, som afholder mange store events. Den har lagt sted til mange store koncerter og sportsbegivenheder, og er hjemmebane for New York Knicks og New York Rangers. Selvom du måske ikke synes, sport og koncerter er spændende, vil vi alligevel anbefale dig den guidede tur. Guiderne er utroligt engagerede i deres arbejde, og kan fortælle rigtig mange gode og sjove historier 😊

3. Guidet tur på Yankee Stadium

En anden fed sportsrelateret seværdighed er Yankee Stadium i The Bronx, som er hjemmebane for baseballholdet New York Yankees. Det tager lidt tid at komme derud med subway, men det er oplevelsen værd. Den guidede tur tager dig til de ellers normalt utilgængelige steder og varer cirka en time. Det var en super fed og anderledes oplevelse.

Derudover valgte vi også at tage på Natural History Museum, Discovery Museum, Madam Tussauds, Radio City Music Hall og Sea, air and space museum. Vi har muligvis glemt nogle, men vi var virkelig også ude at opleve meget i New York 😊

Godt at vide om New York

Visum: Som dansk statsborger kan ud frit rejse ind i USA og bliver der helt op til 90 dage. Men, det kræver at du rejser på et Visa-Waiver-program. For at du kan rejse ind på det, skal du søge ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Det kan du gøre på nettet senest 72 timer før afrejse.

For at kunne søge ESTA skal du have et gyldigt pas samt have en returbillet eller en billet til videre rejse udenfor USA.

Pas på lommetyve: New York er stærkt befolket og besøgt af turister, og det har lommetyvene naturligvis også fundet ud af. Vær derfor betænkelig med, hvor du har din pung, mobil og andre værdifulde ejendele, når du går rundt i byen.

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *