Nogen gange går det bare galt, når man rejser. Sådan rigtig galt. Det skete også for os, da vi skulle flyve videre fra vores ophold på Maldiverne til New Zealand. Hvad der kun skulle have taget cirka 18 timer blev til 3 dage med kaos og frustrationer.
Vores navne bliver kaldt over højttalerne
Vi har aldrig prøvet at komme for sent til boarding, så vi fik begge ret ondt i maven, da vores navne blev kaldt over højttalerne efter vi havde checket ind.
Det viste sig, at China Eastern Airlines havde valgt at aflyse deres fly til Colombo (hvor vi havde connecting flight), og vi strander derfor i Malé lufthavn i to timer sammen med et britisk par og en ældre tysk kvinde.
Herefter kommer vi dog med et fly til Colombo med Sri Lankan Airlines, hvor alt ånder kaos. Vi lander 40 minutter før take off, men får alligevel ikke lov til at boarde, ”fordi vi kommer for sent”.
… Og timerne går
Efter flere timers snakken frem og tilbage med personalet i lufthavnen, lykkes det os at få fat på manageren, som går i gang med at ringe rundt efter billetter til os. Det skulle så vise sig at tage 19 timer at finde billetter til os (asian time).
20 minutter inden take off på det fly, vi har fået at vide, vi skal med, har vi endnu ikke modtaget vores pas eller billetter..
2 minutter inden boarding lukker, får vi vores pas tilbage UDEN billetter, og bliver sendt til Shanghai, som efter sigende derefter vil sende os direkte videre til Auckland.
Personalet i Shanghai ved intet
Efter seks timers rejse ankommer vi til Shanghai i Kina. Vi finder hurtigt ud af, at Colombo bare havde sendt problemet videre, for da vi når til paskontrollen, forstår de ikke, hvorfor vi hverken har boardingpas eller billet til vores fly til Auckland.
Det lykkes os dog at få en midlertidig opholdstilladelse i 24 timer, men vi skal dog vente på at få bekræftet vores flyreservation til Auckland – hvilket heldigvis sker.
13 timers mareridt i transfer service
Vi bevæger os dernæst ned til transfer service, hvor det næste 13 timers mareridt venter os forude. Det viser sig, at afdelingerne i Shanghai Lufthavn ikke taler sammen, og de tror derfor ikke på, at vi har et fly til Auckland.
Det ender i et telefonopkald til Station Manager fra China Eastern i Colombo, som mener, vi selv skal betale for billetten til Auckland. Det afviser vi naturligvis blankt, lægger på og venter. Han ringer endnu en gang for at fortælle samme historie, og her bliver vi knapt så venlige, og får sagt en masse knapt så pæne ting. Det viser sig så at hjælpe, og han får betalt en billet til os.
Personalet har ikke sat sig ind i visumregler
Da vi endelig tror, vi kan ånde lettet op, påstår det kinesiske personale, at vi skal have et e-visa inden ankomst til New Zealand. Vi forklarer ihærdigt, at danske statsborgere får ”visa on arrival”, og at vi derfor ikke har et e-visa.
Efter længere tids diskussion bryder Mia ud i gråd, og en engelsktalende kineser bliver blød om hjertet og beslutter sig for at hjælpe med at forklare og bevise, at vi ikke skal søge om visum.
5 timer senere ringer det kinesiske personale lufthavnen i Auckland op for at forhøre sig om visumreglerne. Et par timer efter står vi trætte, sultne og frustrerede med et boardingpas i hånden.
Vi vil altid være den engelsktalende kineser evigt taknemmelig.
Et godt tip: Tro og stol altid på dig selv i sådan en situation. Hvis der er blevet begået en fejl af flyselskaberne, som kommer til at koste dem penge, vil de altid prøve at få dig overbevist om, at du selv skal betale for en ny billet. Her skal du bare være vedholdende, for på et tidspunkt giver de op og indser, at du ikke bider på krogen. Det kan være hårdt, men det betaler sig.
Du kan læse mere om vores eventyr på Maldiverne her.
