FILIPPINERNE

Puerto Princesa Underground River: Et must do på Palawan!

Puerto Princesa er i modsætning til El Nido en overset destination på Palawan. Blot en times kørsel fra byen finder du Puerto Princesa Underground River, som er et UNESCO Heritage Site.

Puerto Princesa Subterranean River National Park, som stedet også kaldes, har været med på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1999, og dækker et område på mere end 22.000 hektar. Stedet er et must do, da det er en ganske unik oplevelse.

Hvad er Puerto Princesa Subterranean River National Park?

Det store trækplaster ved nationalparken er den underjordiske flod, som strømmer igennem et kæmpe hulesystem indtil det når den vestlige del af det filippinske hav.

Hulesystemet består af flere forskellige stalagmitter og stalaktitter i adskillelige former (det ser ret imponerende ud). Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente af hulesystemet og floden – men vi blev ret imponerede over størrelsen, og hvor komplekst et økosystem, der eksisterer derinde 😊

Indgangen til hulesystemet er meget smuk!

Længden af den underjordiske flod er registreret til at være 8 kilometer lang. Dog får du som turist ikke lov til at blive sejlet igennem hele hulesystemet. Som turist må du nemlig kun komme cirka 1,5 kilometer ind i hulen med padlebådene. Grunden til at turister ikke må komme længere ind i hulen er for at beskytte økosystemet, klippernes formationer og biodiversiteten, som er skrøbelige overfor pludselige forandringer.

Vi synes faktisk også, at de 1,5 kilometer var passende. Det lugter meget inde i hulerne på grund af flagermus, og så sidder man ikke særlig godt i længden i bådene 😊 Men, det er en super fed oplevelse!

Vi mødte et rigtig sødt par fra New Zealand, som vi også mødtes med to dage senere i El Nido.

Hvad koster det?

Vi valgte at bestille en tur til nationalparken gennem vores hostel, hvilket kostede 1.800 PHP per person (231 DKK). Med i prisen er transport tur/retur til dit overnatningssted, entre og gebyrer samt frokost. Så for et UNESCO Heritage Site synes vi faktisk, det var en rigtig fin pris 😊

Hvor lang tid tager en dagstur til Puerto Princesa Underground River?

En dagstur til nationalparken med transport fra Puerto Princesa tager det meste af dagen. Vi blev hentet omkring klokken 08.00 og skulle derfra ud og samle nogle flere op.

Da vi ankom til havnen, hvorfra bådene sejler ud til hulesystemet og den underjordiske flod, skulle vi vente på, at vores guide betalte entre og gebyrer. Det tog cirka halvanden time (hvorfor det gik så langsomt ved vi ikke. Men det gjaldt for alle). Vi sejlede derfor først ud mod hulerne klokken 11, og var tilbage til frokost omkring 12.30.

Vi var tilbage på vores hostel klokken 15.00 😊

Hvis du ligger inde med spørgsmål, er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor. Er du nysgerrig på, hvad vi oplever på Filippinerne, kan du også følge os på vores Instagram, som vi opdaterer ofte!

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *