Færøerne

Saksun Færøerne: Det (måske) smukkeste sted på Jorden

Uanset hvor du kører hen på Færøerne, ser du vidunderlig natur. Men Saksun på den nordlige del af øen Streymoy er en klasse for sig. Det er et spektakulært område, hvor du som menneske føler dig meget lille men samtidig yderst taknemmelig. Saksun gør dig med andre ord målløs, og er i vores øjne det måske smukkeste sted på Jorden.

Efter en lille times kørsel nord for Tórshavn via Buttercup ruten (en scenisk rute for turister), ankommer du til Saksun. Du har to veje at vælge imellem, når du kommer dertil; den ene fører dig hen til byen med de kun 8 indbyggere og en vandresti, og den anden tager dig op til et viewpoint, som byder på de smukkeste udsigter.

Hvad er der at se i Saksun?

1. Vandfald og atter vandfald

Det første syn, der møder dig, når du ankommer til Saksun er dets mange vandfald. Kører du op til viewpointet, møder du et stort et af slagsen akkompagneret af mange mindre vandfald.

Det er et meget betagende syn, og har du mod på det, kan du gå et godt stykke langs vandfaldet. Det giver et helt fantastisk udsyn over landskabet, og er strabadserne værd.

Et godt tip: Hav de gode vandtætte vandrestøvler med, da terrænet langs vandfaldet er sumpet.

2. En scenisk udsigt over bugten

Udsigten over bugten var måske nok det, som tog vejret allermest fra os. Når du står og kigger ud over det rolige vand i bugten omgivet af kæmpe fjeldsider med rindende vandfald, føler du dig med det samme i ét med naturen. Det er en ud-af-kroppen oplevelse, og som menneske føler du dig meget ydmyg.

Vi fik begge en boblende lykkefølelse i maven, og havde ikke lyst til at skulle køre derfra igen. Vores beskrivelse kan virke overdrevet – men hverken billeder eller ord kan retfærdiggøre, hvor smukt et sted, det her i virkeligheden er 😊

3. Græstægte huse og en lille kirke

Færøerne er kendt for deres ikoniske græstægte huse, og dem finder du også i Saksun. Det er charmerende, og passer rigtig godt ind i landskabet.

Du finder desuden også en lille kirke på vej ud mod bugten – vi er blevet enige om, at det er den kirke i verden med den allerbedste beliggenhed. Kirken er åben, og du må derfor godt træde ind og kigge i den 😊

Hvordan kommer du til Saksun?

 

Da Saksun er en af mest yderliggende byer på Færøerne, er det nemmest at komme hertil med bil (og måske også den eneste, hvis du planlægger rejsen på egen hånd). Der er en fin asfalteret vej hele vejen dertil, så har du en bil, er det ingen problem at nå dertil. Der er mange muligheder for at leje en bil – vores hotel tilbød bl.a. billig biludlejning 😊

For at finde til Saksun brugte vi en app med et offline kort og GPS over Færøerne (MAPS.ME). Det betyder, at du kan køre rundt uden at tilslutte data, hvilket er meget rart med de høje gebyrer taget i betragtning 😊

Vil du læse mere om smukke Færøerne? Så læs endelig med her: 

Rejseguide Klaksvik: Helikoptertur og fortryllende natur

Oplev smukke Færøerne: Derfor skal du leje en bil

Hvis du ligger inde med spørgsmål omkring Saksun, andre oplevelser eller logistik er du velkommen til at skrive en kommentar i kommentarfeltet eller skrive til os direkte på mail

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Du vil måske også kunne lide...

  1. Heidi siger:

    Sikke en fin beskrivelse. Og dejligt med de gode tips. Færøerne lyder som et herligt rejsetid. :0)

    1. Backpacking The World siger:

      Dejligt, at vores tips kan bruges til noget 🙂 Færøerne er super skønt, og er en undervurderet rejsedestination 🙂

  2. Åhhh ja, Saksun er også et af vores yndlingssteder på Færøerne! Der er så smukt, råt og samtidig hyggeligt.

    1. MiaSteffan siger:

      Ja, vi var simpelthen så vilde med det! Det er ikke sidste gang, vi har besøgt stedet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *