Australien

Vores top 3 oplevelser i Australien

Australien var absolut en af vores favoritdestinationer på vores fire måneder lange backpackerrejse i 2019. Vi kørte rundt i en måned, og fik et væld af oplevelser. I indlægget her vil vi fremhæve de tre oplevelser, som vi synes, var blandt de absolut bedste i Australien.

I løbet af den måned vi var i Australien oplevede vi rigtig meget. Der er derfor mange oplevelser at vælge imellem – dog er der tre oplevelser, der stikker lige mere frem end alle de andre.

1. Scenic flight over Great Barrier Reef (og Heart Reef)

En af vores mange stop på turen langs den australske østkyst var ved Airlie Beach. Her er der et væld af aktiviteter, og en af dem er et scenic flight over Great Barrier Reef. Det at se Great Barrier Reef fra oven er en kæmpe oplevelse i sig selv – men ud for revet ved Airlie Beach findes der også et hjerteformet rev, Heart Reef.

Det er et meget populært rev at komme ud at se – det er et meget lille rev, men er ikke desto mindre noget så fantastisk at se.

Flyveturen varede en time, og var det absolut fedeste, vi oplevede! Du kan læse mere om oplevelsen her.

2. Dykning og snorkling ved Lady Musgrave Island

Ved begyndelsen af Great Barrier Reef ligger Bundaberg. Fra Bundaberg kan du komme på en heldagstur til Lady Musgrave Island, som må siges at være et sandt paradis for snorklere og dykkere. Hvis du rigtig godt kan lide farverige, tropiske fisk og havskildpadder, så skal du tage dig tid til en dagstur til Lady Musgrave Island.

For fra cirka start november til slutningen af marts eller starten af april, yngler hele tre forskellige arter af havskildpadder på Lady Musgrave Island. Det betyder, at det vrimler med skildpadder ved revet omkring Lady Musgrave, hvilket er en fantastisk oplevelse både som snorkler og dykker.

Udover at dykke eller snorkle, kan du også komme på en guidet tur på Lady Musgrave Island samt en halv times sejlads på en glass bottom boat, hvor de fortæller dig om revet.

Du kan læse mere om det her.

3. Krokodillesafari på Proserpine River  

Man kan ikke tage til Australien uden at se krokodiller! Sådan havde vi det i hvert fald 😊 Derfor tog vi i forbindelse med vores ophold ved Airlie Beach på krokodillesafari ved Proserpine River.

Selvom vi skulle bruge to timer på at spotte én stor krokodille, så var det det hele værd – for det var noget af en krabat! Vi så desuden også mange små unger og blev godt oplyste undervejs.

Normalt så de flere krokodiller på en safari, men da vi var der under yngletiden, havde langt de fleste af krokodillerne valgt at trække sig tilbage langt inde på bredden for at beskytte æg og eventuelle unger. En fed oplevelse var det i hvert fald!

Har du også været i Australien? Og hvad var dine favoritoplevelser? Del det gerne med os i kommentarfeltet 😊

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *