Australien

Oplev den sydlige del af Great Barrier Reef ved Lady Musgrave Island

Lige ud for Bundaberg, som ligger omkring halvanden times kørsel fra Fraser Island, finder du den sydlige del af Great Barrier Reef. Fra Bundaberg kan du komme på en heldagstur til Lady Musgrave Island, som er et sandt paradis for snorklere og dykkere. Det skulle vi naturligvis ikke gå glip af.

Efter at brugt en hel dag bare på kørsel i 32 graders varme, havde vi virkelig brug for at få dyppet kroppen i noget vand – og her dukkede Bundaberg op i vores google søgning med Lady Musgrave Island som den helt store attraktion i området. Efter at have set billeder derfra, var vi ikke i tvivl – vi SKULLE afsted, uanset hvad det kostede. Og det kom vi.

Hvad er Lady Musgrave Island?

Lady Musgrave Island er en 14 hektar lille ø bestående udelukkende af døde koraller, muslingeskaller og lignende. Øen er omgivet af et 1.192 hektar stort omkringliggende rev, hvoraf man kan dykke og snorkle i en af lagunerne. Den er opkaldet efter Queensland’s tidligere guvernørs kone, og blev opdaget i 1800-tallet.

Her vokser sjældne træer (vi kan ikke huske, hvad de hedder), og er hjem for mere end 20 forskellige fuglearter, hvilket godt kan lugtes, når du går rundt på øen.

Ikke nok med det kommer der både green sea turtles og longtail turtles op på øen for at lægge æg mellem november og april. Da vi besøgte øen kunne vi i sandet se, at der samme morgen havde været flere skildpadder forbi øen for at lægge deres æg 😊 Derudover kan du i vandkanten også se baby hajer – bare lige for at toppe det 🙂

Hvad består en heldagstur til Lady Musgrave Island af?

Hvis du er på snorkelholdet ligesom Mia, består en heldagstur til Lady Musgrave af en 45 minutters guidet gåtur rundt på øen samt 45 minutter på en glass bottom boat, hvor du kan iagttage revet, mens du sejler. Bådturen var meget bedre end forventet, og vi så hele tre rensestationer for skildpadder – det var ret cool 😊

Derudover er der indlagt tid til mere end 2 timers snorkling i lagunen. Vandet fremstår helt klart, og vi så alt lige fra skildpadder til flotte og farverige revfisk. Vi hørte, at nogle sågar så revhajer 😊

Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe (afternoon tea) er også inkluderet i prisen. Det tager to timer at sejle derud – men det er det hele værd. For der var virkelig flot 😊

Hvordan er det at snorkle på Lady Musgrave Island?

Uanset om du er en garvet snorkler eller er nybegynder, er snorkling i lagunen ved Lady Musgrave Island en fantastisk oplevelse. Vandet er helt roligt, og vandet er klart. Der er også maks 9-10 meters dybde, og du kan derfor hele tiden se eller fornemme bunden 😊

Hvis du ikke er tryg ved at snorkle, har de også flere medarbejdere med på turen, som snorkler rundt sammen med dig. Også med en redningskrans, hvis du har brug for det. Turen er derfor ærligt talt for alle 😊

Til sidst er der bare at sige, at det er helt fantastisk at snorkle der. Vi så to skildpadder samt et væld af små og større revfisk. Vi kan i hvert garantere, at du kommer glad hjem fra turen.

Hvordan er det at dykke der?

Dykning ved Lady Musgrave Island er fantastisk. På det første dyk var Steffan så heldig at se en revhaj udover de mange flotte koraller og revfisk, som også var en del af dykket. Hvis du er til makrodyk er Lady Musgrave det perfekte sted for dig at dykke, da du også kan se forskellige snegle og krabber.

På det første dyk vil du også opleve en cleaning station for skildpadder – først så han en mindre skildpadde, derefter en større og så igen en endnu større skildpadde, som skubbede nummer 2 væk for at få den bedste plads 😊  Der var hele 5 skildpadder det samme sted.

Revet var okay ifølge Steffan. Han var den eneste dykker med på turen, så han havde mulighed for at bruge en masse tid på at øve sig med at tage billeder af de mindre ting 😊

På det andet dyk fandt han en mindre blæksprutte, men den gemte sig for godt til at kunne tage billeder af den – det var kun instruktøren, der kunne finde den 😊

De to dyk var inde i en lagune, så der er ikke rigtig noget strøm; så det er som at svømme i et stort akvarium, når man svømmer rundt og ser på det store fisk svømme i flok.

Hvis du får muligheden, skal du se, om du ikke kan komme til at dykke på det ydre af revet. Vi var desværre ikke nok til at vi kunne det, men her skulle der både være muligheder for hajer, manta ray og måske delfiner.

Hvad koster en heldagstur dertil?

En heldagstur til Lady Musgrave Island koster 218 dollars for dig, der snorkler, og 294 dollars for dig, der dykker (i hvert fald hvis du vælger outer reef). Det lyder af mange penge ja, men det er alle pengene værd. Vi var rigtig glade for, vi tog dertil – også fordi vi kun var en 20 stykker afsted 😊

Du kan få meget mere inspiration til Bundaberg her.

Del og like gerne vores indlæg:
fb-share-icon

Du vil måske også kunne lide...

  1. Nydelige bilder!

    1. Backpacking The World siger:

      Hej Kristina-Pernille,

      Der var også rigtig flot!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *